At have en vision er én ting.. I praksis kræver det vedholdenhed, troen på at vi gør en forskel og at vi oplever mening med det, som vi beskæftiger os med.
COPE er et arbejdsfællesskab, som er forankret i de historier, der binder os sammen og som gør, at vi kan byde ind på et dybere niveau. Ud over vores uddannelsesmæssige baggrunde og faglighed, kan vi også bidrage med viden, indsigt og egne erfaringer. Netop dén kombination udgør selve fundamentet i COPE. Alle har vi prøvet på egen krop, hvordan det er, at blive ramt at sygdom, stress eller ulykker.
COPE er derfor indrettet som en fleksibel arbejdsplads, hvor passionerede ildsjæle, som ligeværdige kolleger, kan gøre præcis det, som vi brænder for. Målet er at skabe bedre trivsel - i livet og i arbejdslivet - for os og for de mennesker, hvis livsvilkår er udfordret på det fysiske, psykiske, arbejdsmæssige eller sociale plan. For dem, som har særligt brug for en kærlig håndsrækning for at finde fodfæste igen.
Vi har en bunden opgave i dagligt at bidrage til at tage ansvar for vores egen og for vores fælles trivsel. Vi for længst indset, at der hverken er en nem løsning eller et quick-fix i vores arbejde - og derfor giver det mening, at det netop er vores fælles drivkraft, vi byder ind med til hinanden og til vores borgere, klienter og samarbejdspartnere, der udgør kerneværdien hos COPE.
Hos COPE vi opmærksomme på at skabe plads til medarbejdere, der af den ene eller den anden grund, ikke kan ansættes på ordinære vilkår. I vores team er ingen fuldtidsansatte. Alle er ansat på deres faglighed og under hensyn til deres behov for et fleksibelt arbejdsliv eller blot et ønske om at sammensætte det på en måde, der understøtter deres trivsel bedst muligt. Det er til stor gavn for for alle.
Det er en fælles opgave at passe på os selv og på hinanden! Og sammen kan vi redefinere måden at arbejde på. Måden at være sammen på. I vores arbejdsliv skal vi have muligheden for at kunne bevæge os, trække vejret - sammen og hver for sig. Vi skal være opmærksomme på, at vi alle har forskellige behov for at kunne trives.
COPE arbejder ud fra 3 af FN´s 17 verdensmål: 3. Sundhed og trivsel 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst 17. Partnerskaber for handling