Logo
BOOK TID
Logo
BOOK TID

Om COPE Danmark

VIDEN, VÆRKTØJER OG EGNE ERFARINGER

Hjernegymnast, neuro-nørd og smertemoderator

Jeg hedder Nina Antony Schlüntz og jeg er stifter og idégrundlægger af COPE Danmark.

Jeg har arbejdet med træning og formidling af sundhed og trivsel siden 1994.

I de første år på deltid, mens jeg passede mit fuldtidsarbejde. Som selvstændig siden 2005, har jeg haft speciale i rehabilitering af usynlige og komplekse tilstande som langvarige smerter, senfølger efter hjernerystelse og piskesmæld samt overbelastning og udtrætning ved stress- og traumetilstande.

Siden 2008 har jeg også haft virke som konsulent og coach for sårbare borgere i beskæftigelsesindsatsen, jeg har været tilknyttet erhvervsordninger og haft tværfaglige projekter med andre aktører og er desuden tilknyttet samarbejde på tværs af social-, familie- og arbejdsmarkedscenter.

LÆS MERE OM MIN TILGANG HER >>

Mød stifteren og idégrundlæggeren af COPE Danmark

Jeg er neurovejleder, funktionel hjernetræner, smertecoach, bevægelsesterapeut samt psykomotorisk stress- og traumebehandler.

Jeg beskæftiger mig med at skabe trygge forbindelser mellem krop, sanser og nervesystem, så livet bliver lettere at rumme. Mine værktøjer er neurocentrisk og sansemotorisk træning, hjernebaseret fysioterapi, psykomotorisk stress- og traume terapi samt smertepsykologi med udgangspunkt i moderne neurovidenskab og den biopsykosociale model.

Min tilgang er, at smerte, ikke er noget man "bilder sig ind" eller "forestiller sig". De er præcis, som den enkelte oplever det. Vi ser på symptomerne, hvorfor de opstår, hvordan de bedst håndteres og hvad man selv kan gøre for at lindre og skrue ned for dem.

Fra ingenmandsland til passioneret ildsjæl

Jeg ved godt, hvordan du har det - jeg har nemlig prøvet det selv!

I starten af 90'erne var jeg udsat for en arbejdsulykke, hvor jeg fik hjernerystelse. Det voldsomme slag gav mig også en varig rygskade med kroniske smerter, hovedpine og en række andre udfordringer. Det skulle vise sig at efterlade spor i min dagligdag mere end 30 år efter. Men det har jeg lært at håndtere, så det ikke forstyrre mit liv og min dagligdag.

Dengang var der meget lidt hjælp at får. Og meget lidt forståelse for de udfordringer, jeg oplevede. Jeg var lagt ned og alle mine ressourcer var udtømte. Set i bagklogskabens lys, var det også min ulykke, der gjorde, at jeg valgte min vej i livet. Det var en privat behandler, som i sjov foreslog, at jeg overtag hans klinik. Det gjorde jeg ikke, men det blev alligevel den spæde start på en rejse ind i mit fantastiske virke.

Jeg sagde mit fuldtidsarbejde op, som jeg i øvrigt var rigtig glad for. Det var bare ikke det, jeg brændte for. Så jeg sprang ud i det ukendte uden livrem og seler og forfulgte min drøm. Jeg brugte et år på en iværksætteruddannelse, for jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle gøre. Der var ingen plan, intet koncept, ingen struktur, ingen penge og ikke så meget andet end en drøm, et ønske og en løs idé.

Senere mødte jeg så nogle guldrandede undervisere, der viste mig vejen og introducerede mig til det magiske arbejde med krop, hjerne og nervesystem. Det var her, mit lys for alvor blev tændt. Viden, værktøjer og egne erfaringer blev konceptet for COPE - og for hvordan man med en lille indsats, kan få et stort udbytte og meget mere af den hverdag, som var - før den livsomvæltende begivenhed indtraf.

Livet er andet og mere end arbejde

Selv om jeg er meget glad for mit arbejde og i øvrigt beskrives som lidt af en ildsjæl, er jeg også rigtig glad for at holde fri og nyde livet på anden vis.

Mine hunde fylder en stor del af tiden udenfor arbejdet. De bringer ro, nærvær og balance mellem liv og arbejdsliv. Sammen med dem, tilbringer jeg mange timer i naturen og øver mig i at være tilstede i nuet. Sanse mellemrummene i livet.

Uden nogen plan, dagsorden eller hovedet fuld af tanker og idéer.

Mit faglige fundament

Jeg har igennem årene deltaget i kurser og uddannelser, som er relevante for mit arbejde, herunder:

Hjernebaseret fysioterapi, moderne smerteteori, funktionel neurologi, neuroendokrinologi, neurodynamics, funktionel træning,

bevægelsesterapi, bindevævsterapi, åndedrætsterapi, psykomotorisk stress- og traumeterapi, kraniosakral terapi, social engagement, polyvagal teori, ernæring, funktionel medicin, søvnfysiologi, smertecoaching, stressrådgivning, mindfulness, sanseintegration, kropsorienteret psykoterapi, biologisk psykoterapi, psykoemotionel terapi, adfærdspsykologi og kognition.

Jeg er under fortsat uddannelse og modtager løbende supervision.

Jeg er oprindeligt uddannet i organisation og har arbejdet som sådan i en årrække, på mellemlederniveau og lederniveau.

Jeg holder mig desuden opdateret indenfor arbejdsrelevante emner som socialjura, LAB, LAS og SEL mv.

Taastrup Hovedgade 79, 1. sal

DK-2630 Taastrup

T +45 60 22 01 25

E kontakt@copedanmark.dk

FIND VEJ >

HOLD DIG OPDATERET

Copyright © 2005-2026

Alle rettigheder forbeholdes

Dette website er fri for trackingkode og tredjepartscookies og kræver derfor ikke cookiesamtykke.