• FORSIDE
  • YDELSER
  • OM COPE
  • KONTAKT
  • KURSER
  • SELVHJÆLP

LEDIGE STILLINGER



Er du vores nye kollega?



Brænder du for sårbare og udsatte mennesker?



Vi er en lille virksomhed i vækst og vi udvider løbende vores kompetenceteam af selvstændige freelance konsulenter, som gerne vil være en del af et rummeligt og udviklende arbejdsfællesskab med særligt fokus på trivsel og partnerskaber for handling. Vi er altid på udkig efter interessante profiler, som passer ind i vores team og som ønsker at bidrage positivt i fællesskabet til egen og vores fælles fortsatte udvikling.


LÆS MERE OM VORES VISION OG VÆRDIER HER

VI HAR I ØJEBLIKKET INGEN LEDIGE STILLINGER



Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, hvor du kort beskriver hvordan du forestiller dig, at dine kompetencer kan komme i spil hos os.


  • Beskriv hvilke kompetencer du gerne vil byde ind med
  • Fortæl hvordan du har tænkt dig at bringe dine kompetencer i spil
  • Beskriv eventuelle relevante arbejdserfaringer i forhold til vores målgruppe
  • Fremhæv gerne nogle væsentlige erfaringer og resultater fra tidligere jobs
  • Fortæl hvorfor du er motiveret til at søge job hos netop COPE Danmark




Vores tilbud retter sig mod sårbare mennesker, der har brug for en særlig individuel og håndholdt indsats for at genfinde fodfæstet i livet, så de kan vende styrket tilbage til det arbejdsmæssige fællesskab.

Vores mission er at hjælpe dem til at fungere bedre i dagligdagen, såvel fysisk som psykisk og socialt, hvorfor vi arbejder tværfagligt med en fælles og helhedsorienteret forståelse for de komplekse problemstillinger, som henviste borgere er udfordret af.

Vi huser bla. følgende profiler:
1: Fysioterapeut/psykomotorisk terapeut/ergoterapeut, med erfaring og interesse for blid træning og genopbyggende bevægelse af mennesker med kroniske smerter eller overbelastningstilstande med fysiske udtryk

2: Kropsterapeut/kranio-sakralterapeut/traumeterapeut, med blide hænder og en særlig evne til at kunne tilpasse arbejdet til sensitive og overbelastede mennesker med såvel fysiske udfordringer som psykosomatiske symptomer

3: Coach/psykolog/psykoterapeut, med et empatisk mindset og skarpe kompetencer til at arbejde med trivselsoptimering af psykisk sårbare mennesker med kognitive udfordringer samt en (ofte) tung livsbaggage

4: Kostvejleder/ernæringsterapeut/diætist, med en særlig evne til at tilpasse vejledning og kostplaner til mennesker med fysiske og psykiske udfordringer, og som understøtter og fremmer recovery og livskvalitet

5: Socialpædagog/social mentor/socialvejleder, med en positiv, tålmodigt og rummelig tilgang til arbejdet med brobygning, relationer samt opbygning af social kapital og -kompetencer for udsatte mennesker

6: Virksomhedskonsulent/karrierecoach/jobvejleder, med et særligt falkeblik for at kunne sætte både faglige og menneskelige kompetencer i spil i nye sammenhænge for borgere med begrænsede eller nedsatte arbejdsevner

Lidt om dig:
- Du er erfaren i dit møde med mennesker, der har det svært og du forstår at møde dem med en rummelig og anerkendende tilgang
- Du brænder for medmenneskelig omsorg og du er er god til at navigere i den enkelte borgers aktuelle "dagsform"
- Du kan både arbejde selvstændigt og i små teams og du har en klar forståelse for rammerne i et tværfagligt samarbejde
- Du kan udarbejde tilpassede rapporter og beskrivelser af dit arbejde til henvisende myndighed, til brug i den videre sagsbehandling
- Du er dygtig til at skabe gode relationer og du er professionel og ansvarsbevidst i dit faglige virke med sårbare mennesker
- Du tager initiativ og byder gerne aktivt ind i såvel det tværfaglige samarbejde som i idéudvikling af nye produkter
- Du har forståelse for, og kan arbejde fleksibelt indenfor, rammer og muligheder i lov om aktiv beskæftigelsesindsats


Lidt om os:
- Vi er en gruppe af erfarne kolleger, der emmer af dynamik, arbejdsglæde og omsorg for vores borgeres trivsel og velvære
- Vi lægger vægt på tæt samarbejde og vidensdeling, både med hinanden, den enkelte borger, sagsbehandler og andre aktører
- Vi tænker i helhedsløsninger og vi samtænker og koordinerer vores indsatser på tværs af alle faggrupper i huset
- Vi støtter hinanden med stor fleksibilitet indbyrdes, så tilpasning af opgaver kan hænge sammen med vores trivsel
- Vi er åbne overfor nye idéer og tiltag, der passer i vores visioner og som kan medvirke til at optimere vores borgeres livskvalitet
- Vi mødes i personalegruppen, hvor vi planlægger tiltag der udvikler os som team og gør os klogere og stærkere sammen
- Vi tilbyder en bred vifte af udviklings- og samarbejdsmuligheder med et professionelt business- og supportteam i ryggen

Vi har til huse i hyggelige omgivelser centralt i Taastrup på den københavnske vestegn, hvorfra dit arbejde primært vil udspringe.


Lyder det som noget for dig?
Så send gerne et par ord om dig selv, lidt om din faglige baggrund og erfaring med målgruppen samt dine ønsker og forventninger til os som samarbejdspartner og arbejdsplads.

Du kan skrive til os på på email : nina@copedanmark.dk, hvor spørgsmål også kan rettes. Skriv gerne ANSØGNING i emnefeltet.

Matcher du ikke ovenstående profiler?
Så er du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning, hvor du fortæller lidt om, hvad du gerne vil bidrage med og hvordan du ser dig selv som en del af vores team.


Vi glæder os til at høre fra dig!



Kontakt



Taastrup Hovedgade 79

2630 Taastrup

+45 60 22 01 25

kontakt@copedanmark.dk



Praktisk



​Vi hjælper

Sagsbehandler

​Borger

Tilmelding



Genveje



Arbejdsmetode

Værdier

Hyppige spørgsmål

​Konsulenter



Info



Privatlivspolitik

-

​Digital værktøjskasse

​LOG IND >>